Vi er i kommunikationskrig med Trump (og USA)
Usha Vances planlagte besøg ved hundeslædevæddeløb i Grønland illustrerer perfekt den kommunikationskrig, USA nu udkæmper i Arktis mod Danmark og Grønland. Hvem vinder, hvorfor, hvordan og med hvad.
Mens Trump-administrationen udadtil fremstiller besøget som venskabeligt diplomati, afslører præsidentens samtidige erklæringer om ønsket om at indlemme Grønland i USA en langt mere strategisk dagsorden. Denne dobbelte kommunikation - hvor venskabelige gestus og territoriale ambitioner præsenteres simultant - repræsenterer et nyt geopolitisk spil, hvor kommunikationen i sig selv bliver et magtmiddel i kampen om arktiske ressourcer og sikkerhedspolitisk indflydelse.
Som kommunikationsanalytiker ser jeg dette som et klassisk eksempel på, hvordan moderne stormagtsrivaliseringer udspilles gennem narrative kampagner frem for traditionel militær angreb. Det slet og ret kommunikationskrig
Hvad er det der sker, er vi venner eller fjender? Er vi i en slags krig eller konflikt med Trump?
Vi er ikke i traditionel krig, selvom Trump ikke kan udelukke en form for annektering, som involverer tropper.
"Derfor er vi i en kommunikationskrig. Trump præsenterer sit verdensbillede, propaganderer for en geopolitisk tilgang vi ikke har set før - og Danmark og Europa kommunikerer tilbage."
Vi er ikke i en diplomatisk krig - jeg er sikker på at det danske og amerikanske (og europæiske) diplomati arbejder på fuld skrue, men den arena som Trump bevæger sig på er ikke under radaren. Alt hvad han siger og gør er bevidst til fuld skue.
Vi er ikke i hybridkrig, for der bliver ikke klippet kabler, og skabt disinformationskampagner som ikke kan attribueres. Der bliver ikke spioneret (mere end der plejer), svesken bliver klasket så eftertrykkeligt på disken, at man ikke kan kalde noget som helst for en gråzone.
Vi er ikke i en public relations-krig, for det er så som så med relationerne. Trump siger hvad han vil have, og hvad han synes om andre. Der er meget lidt gensidighed.
"Kommunikation kan og skal forstås som magtmiddel. Kommunikationskrigen er min specificering af informationskrigen som noget, der ikke kun er en kamp om information, men om det narrative - fortællingen om konfliktobjektet og konfliktopfattelsen."
Derfor er vi i en kommunikationskrig. Trump præsenterer sit verdensbillede, propaganderer for en geopolitisk tilgang vi ikke har set før - og Danmark og Europa kommunikerer tilbage.
Til hinanden, og til de mange borgere og interessenter, der ser måbende til, mens Trump bruger den mindst charmerende kommunikationsgenre i branchen: Trolling.
Så hvad er en kommunikationskrig egentlig?
Fra informationskrig til kommunikationskrig
En krig udføres ikke alene med kinetiske våben og menneskelige soldater. En krig kan føres med flere magtmidler, som økonomi, information, diplomati og naturligvis militær, der inkluderer våben, droner og andet materiel, udover mennesker.
Serritzlev definerer i sin bog “Informationskrig” (Serritzlev, 2023) information i sig selv som et af flere magtmidler i politisk krigsførelse. Politisk krigsførelse er, i Serritzlevs fremstilling, alt det en stat kan tage i anvendelse for at nå sine mål som stat, undtaget reel krig - dvs. alt det, der er under grænsen for krig.
Informationskrig dækker over en række greb og discipliner, som vildledning, propaganda, public diplomacy, cyberoperationer, informationslæk, subversion og meget andet.
Jeg mener at vi i højere grad burde tale om kommunikationskrig, fremfor informationskrig.
"Jeg vil derfor mene at der er tre underordnede magtmidler i en kommunikationskrig: Det første magtinstrument er kampagne... Det andet magtinstrument er narrativ... Det tredje magtinstrument er kilde."
Kommunikation er en handling. En afsender ønsker at formidle til eller overbevise en målgruppe om noget - eller fortælle en historie, der er en slags trojansk hest for det budskab man har. Til det formål bruges et medie - digitalt, fysisk, mellemmenneskeligt - og et format - meme, artikel, video, foredrag, samtale - med en række virkemidler, såsom data, information, anekdoter, billeder.
Kommunikation kan og skal forstås som magtmiddel. Kommunikationskrigen er min specificering af informationskrigen som noget, der ikke kun er en kamp om information, men om det narrative - fortællingen om konfliktobjektet og konfliktopfattelsen.
Ved at tale om kommunikationskrig, frem for informationskrig, får vi nogle nye vinkler til at forstå de konflikter, der falder i den kategori. Når kommunikation er en handling, så har det en målretning, et mål. Kommunikationen peger på nogen eller noget - og det gør man i kommunikation på forskellige måder, der med et overbegreb kan kaldes kampagne.
Tre magtmidler i kommunikationskrigen
Jeg vil derfor mene at der er tre underordnede magtmidler i en kommunikationskrig:
Det første magtinstrument er kampagne. Kampagne dækker over former for angreb, som er en bred kampagne i befolkningen, målrettet kampagne mod en bestemt person eller gruppe, og en række aktivistiske, digitale kampagne greb som flooding (flooding the zone), chikane, info-storm, trolling osv.
Det andet magtinstrument er narrativ. Dvs. hvordan og med hvilke virkemidler historien fortælles. Er der tale om en framing, fake news og meme wars, konspirationsteorier, anekdoter, opbygning af kontroverser og spin. Tænk “de spiser hunde og katte i Springfield”.
Det tredje magtinstrument er kilde. Kilde handler om at bruge anti-kilder, misinformation, desinformation, doxxing, junk-evidens, falske profiler, false flag og attribuering som magtmiddel i en kommunikationskrig. I Trumps tilfælde er det ofte et komplet mangel på kilde, men fordi han har indtaget en rolle, der normalt bærer autoritet med sig, så vil mange modtagere antage at han har en kilde.
"Det der er så vildt med den type kampagner er, at ingen jo tror på alt hvad Trump siger. Men hvis bare en lille smule bliver hængende, en lille kim sået, en lille tvivl… så har den virket."
Magtinstrumenterne overlapper visse steder, og denne forståelse er også et første forsøg på at modellere en måde at forstå kommunikationskrigen. F.eks. kan man argumentere for at fake news, i forståelsen konstruerede fortællinger, der fremstilles som legitim journalistik både er et narrativt magtinstrument og et kildemæssigt magtinstrument.
"Trumps kampagne overfor Grønland, og afledt deraf, Europa, er en gang klassisk flooding, hvor han kommunikerer både venskab og trusler i en mudret gryderet."
Trumps kampagne overfor Grønland, og afledt deraf, Europa, er en gang klassisk flooding, hvor han kommunikerer både venskab og trusler i en mudret gryderet. Det narrative er, at verden og USA har brug for at styrke sikkerheden overfor Rusland og Kina, og der er Grøndland en vigtig brik, som derfor skal være i USAs hænder. Kilden er mangelfuld, i dette tilfælde - som det ofte er med Trump.
"Men vi er sårbare, da vores stærkeste forsvar er tillid."
Alle hans og hans administrations narrative handlinger understøtter den overordnede kampagne - ja ja, vi kigger lige forbi til noget hundeslædeløb med dollarsedlerne hængende ud af lommerne. Og sikke I er blevet koloniseret af danskerne, de jammerlige allierede, den slags gør vi jo ikke - vi tror på originale folks frihed og rettigheder.
"Din fjendes styrke er også din fjendes sårbarhed. I et samfund med høj tillid, stærke ytringsfrihedsprincipper og et levende demokrati er der grobund for at sætte lus i skindpelsen."
Hvis Trumps kommunikationskrig mod Danmark var en reklamekampagne, så ville den være farverig med masser af slagtilbud, samt blive dømt for vildledende markedsføring. Og blive lavet til memes på to sekunder, hvorfor den må siges at være ekstremt effektiv.
Det der er så vildt med den type kampagner er, at ingen jo tror på alt hvad Trump siger. Men hvis bare en lille smule bliver hængende, en lille kim sået, en lille tvivl… så har den virket.
Danmark er sårbare overfor kommunikationskrig
Din fjendes styrke er også din fjendes sårbarhed. I et samfund med høj tillid, stærke ytringsfrihedsprincipper og et levende demokrati er der grobund for at sætte lus i skindpelsen.
"Trump er bare den tank, der ligger forrest og bryder vejen - bag ham er langt vildere kræfter og ideer."
En grundpille i demokratiet er uenighed (Koch, 1945, i 2022-versionen). Det er en vej ind i danskernes bevidsthed. Vi danner vores holdninger og verdensbillede i samspil med andre.
Det er et faktum, der ikke direkte kan mitigeres, men skal forstås i en større kontekst: Nemlig hvordan man skaber et kommunikationsresilient samfund. Et samfund, hvor sandhedsabsolutismen er fjenden, ikke sociale medier, journalisterne eller masserne.
Kilekampagner (wedge theory) er teorien at liberale demokratier med åbne medier og stærk ytringsfrihedstradition, en stat med begrænset magt (aka demokrati), åbne markeder og et generelt pluralistisk samfund (flere magtcentre, både politisk og kulturelt) er særdeles sårbare over for hybride trusler / gråzonetrusler, dvs. al ikke-kinetisk krig.
Det skjulte diplomati kan handle om at støtte og dyrke eksisterende netværk og bevægelser i det givne samfund. Dvs. både skabe kontakter til allerede radikaliserede grupper, sårbare grupper og andre samlinger, samt tilbyde dem midler, information og opmuntring. Her handler det om at udnytte politiske sårbare emner, som immigration, pandemier, recessioner, klima, rettigheder, religion, køn osv. Eller det grønlandske folks uafhængighed, deres undergrund og deres relation til Rigsfællesskabet.
Brugen af kommunikationskrig betyder at man søger at manipulere samfundet med enten straf eller belønning ift geopolitiske og -økonomiske problemer, f.eks, energiforsyning, vand osv. Grønland er et godt eksempel her. Man angriber ikke direkte, men sår splid og skaber problemer. Man søger ikke nedbrud, men destabilisering.
Disinformation, kommunikationskrig og påvirkningskampagner - den langsomme, men sikre destabilisering og splid i samfundet. Mistillid i samfund med høj tillid tager lang tid at fremelske.
Men vi er sårbare, da vores stærkeste forsvar er tillid.
Kommunikationskrig er langsiget
Jeg er blevet bevidst om begrebet revisionistiske stater. Det er fremmede stater, der ønsker at revidere magtbalancen og verdensbilledet, men kan have forskellige doktriner for, hvordan det opnås. Forståelse af konflikt og krig i Danmark er væsentlig anderledes end f eks kinesisk doktrin, hvor krigsførsel uden egentlige træfninger er at foretrække (salamimetode, fait accompli, interferens og subversion).
For revisionister er det den lange bane vi spiller på, så den blødere langvarige påvirkning er langt mere i deres interesse - kognitiv krig, kommunikationskrig.
Bag Trump er der en række langt mere ideologisk orienterede profiler, der ser helt fundamentalt anderledes på verden end vi er vant til i Vesten. Læs f eks Morten Skovgaards glimrende long read on den neoreaktionære bevægelse, som er Trumps støtter.
Trump er bare den tank, der ligger forrest og bryder vejen - bag ham er langt vildere kræfter og ideer.
Opdatering kl 21.45: Okay, JD Vance kommer med på hyggetur også...
JD Vance:
— Clash Report (@clashreport) March 25, 2025
Looking forward to visiting Greenland on Friday! pic.twitter.com/5LUSonWeg9
Kilder:
Morten Skovgaard
Marie Nyhus
